Dokumentation for befordringsfradrag

Efter at have pendlet siden 2006 har jeg for første gang oplevet, at Skat har bedt mig dokumentere mit fradrag. Hvert år får jeg befordringsfradrag for de kilometer, jeg pendler, og det skal jeg selvfølgelig kunne dokumentere. Brevet fra Skat så sådan ud:

IMG_20141018_153955

Dokumentationen jeg fik gravet frem bestod af to billeder af mine årskort for 2013 frem, samt antallet af arbejdsdage og kilometer jeg rejser. Det hele blev sendt via Skats kontaktformular:

Screenshot 2014-10-08 10.35.49

Og nogle dage senere fik jeg dette brev:

IMG_20141019_160743

Alt i alt hurtig og effektiv service fra Skats side.

 

Om befordringsfradrag og snyd

Jeg fik i går en e-mail, som jeg har gået og brygget lidt over siden da. Den lyder sådan her:

Hej David,

En vovet forespørgsel.

Jeg har været så vovet at trække befordringsgodtgørelse fra i skat for årene 2009 og 2010, selvom jeg ikke har kørt alle turene selv. Det betyder at jeg har svært ved dokumentere/redegøre for alt det jeg har trukket fra…

Jeg har adresse i -FJERNET- og arbejder i -FJERNET-, så jeg kan godt bruge nogen brugte togbilletter for 2009 og 2010 for denne strækning og retur.

Så her kommer den vovet forespørgsel, da du sikkert selv har måtte dokumentere dine rejseaktiviteter overfor SKAT, har du evt en kopi/elektronisk kopi eller fysisk brugte billletter for 2009 og 2010 liggende? Har dine billetter været personlige eller a la klippekort?

Jeg er parat til at give en lille slat penge for dine brugte billetter 🙂

Hvis du er villig til at hjælpe, må du meget gerne vende tilbage hurtigst muligt.

På forhånd tak.

Mvh -FJERNET-

For en del år siden kunne man som iværksætter få tilskud af staten til at starte sin virksomhed op. Det koncept blev fjernet, da for mange misbrugte tilskuddet som gratis penge uden egentlig at starte en reel virksomhed. Ud fra ovenstående e-mail kunne jeg frygte, at befordringsfradraget engang lider samme skæbne.

Fradraget er det, der gør, at jeg som pendler rent faktisk har råd til at pendle mellem Odense og København. Det gør, at man som dansker har råd til at bosætte sig mere end 150 km fra sin arbejdsplads, hvilket i mine øjne medfører et meget mere dynamisk land. Jeg bidrager ikke til tung trafik i indre København, og det ville jeg være nødt til, hvis jeg ikke kunne fradrage min transport. Jeg kan bosætte mig i en udkantskommune, og bidrage økonomisk til den, uden samtidig at være begrænset af jobmulighederne i den. Og fordi jeg bor i Odense, får vores kunder en oplevelse af en dynamisk virksomhed – jeg kan tage møder i både Århus og København uden at forlænge min transporttid på mødedagen.

Derfor frustrerer det mig grænseløst, når forfatteren af ovenstående e-mail udnytter systemet, og oven i købet ikke har et problem med at spørge andre om hjælp, når han bliver fanget i det. Befordringsfradraget er nemt at opnå (man skal blot udfylde ét felt i årsopgørelsen), og det er svært for Skat at kontrollere alle. Der er ingen indberetninger fra DSB, de kan bruge som grundlag, og derfor er de nødt til at spørge til dokumentation – så vidt jeg har forstået, udvælger de tilfældigt blandt alle indberetninger hver år, og afsenderen af e-mailen er røget i fælden. Skulle det ske for mig, ligger min dokumentation i en kasse i vores lejlighed, og kopier/originaler ender ikke hos e-mail-afsenderen. Han ligger som han har redt, og fortjener hvad han får af bøde og krav om tilbagebetaling.

Femte jubilæum

For fem år siden steg jeg på toget fra Odense Banegård med et pendlerkort i lommen, og siden da har jeg næsten fem gange ugentligt taget turen til og fra København. Det er stadig skønt.

  • 2000 passager af Storebælt
  • DKK 210.000 brugt på pendlerkort – primært betalt af skat
  • 195.000 minutter eller 3250 timer eller 135 dage tilbragt i tog
  • 320.000 km kørt – næsten otte gange rundt om jorden

Og ja, dette indlæg er naturligvis skrevet i toget. 🙂

DSB Årskort giver besparelser

Efterhånden betaler jeg ca. 3.800,- pr måned for mit pendlerkort. Jeg har for nylig fået råd til at købe et DSB Årskort, og det kommer til at give mig en fornuftig besparelse hver måned.

Årskortet giver mulighed for at rejse frit i hele Danmark – som DSB skriver:

Du kan frit benytte alle tog i hele landet, og du kan stige på alle by-, lokal-, regional- og X-busser i Danmark i 6 eller 12 måneder.

Årskortet koster 21.000,- for seks måneder og 37.000,- for 12 måneder. Hvis jeg køber for 12 måneder, sparer jeg ca. 800,- pr måned, og dertil får jeg mulighed for at besøge familie og venner i hele landet uden at det koster en krone.

Til gengæld binder jeg mig så til at pendle i minimum et år fremover – men eftersom jeg snart har pendlet i fem år, går det nok. Når mit nuværende månedskort udløber d. 8. juli, bliver årskortet købt.

Fjerde jubilæum

Det er nu fire år siden jeg begyndte at pendle, så det er tid til årets statistik:

  • 1600 passager af Storebælt
  • DKK 168.000 brugt på pendlerkort – primært betalt af skat
  • 160.000 minutter eller 2600 timer eller 111 dage tilbragt i tog
  • 256.000 km kørt – lidt over seks gange rundt om jorden

Gad vide hvornår det stopper? 🙂

Den perfekte, bærbare pendler-PC

Jeg har for nylig været nødsaget til at udskifte min gode, gamle Lenovo N200 3000 med en ny bærbar PC, da den pludselig gik i stykker.

Da jeg, som bekendt, pendler en del kilometer årligt, har det være vigtigt, at den bærbare er så portabel som muligt, samtidig med, at den kan fungere som primær arbejdsmaskine på kontoret. Jeg mener nu at have fundet den perfekte, bærbare pendler-PC, så det vil jeg skrive lidt om.

Continue reading ‘Den perfekte, bærbare pendler-PC’

Endnu et jubilæum

Det er nu tre år siden jeg begyndte at pendle. Lidt statistik:

  • 1200 passager af Storebælt
  • DKK 126.000 brugt på pendlerkort – primært betalt af SKAT
  • 120.000 minutter eller 2000 timer eller 83 dage tilbragt i tog
  • 192.000 km kørt – eller næsten fem gange rundt om jorden

Puha! 🙂 Og nej, jeg er stadig ikke rigtig træt af det.

Sneplove i aktion

Når man sidder i toget og kigger ud på det danske vinterlandskab, ønsker man engang imellem, at de danske vejrguder kunne sparke lidt gang i snemaskinen. Så kunne man nemlig få lov til at se en rigtig sneplov i aktion.

IC4-tog – første indtryk

Min kollega Christian og jeg tog toget fra København H kl. 19:50, og det har lige passeret Nyborg. Desværre steg Christian af i Høje Taastrup, så han nåede ikke at opleve alle de vilde ting jeg var udsat for.

Hvilket var absolut intet. Turen gik som den plejer, yderst komfortabel, hurtig og til tiden. Jeg har dog bemærket, at bord-højden er en smule højere end i IC3-togene, så tastearbejdet på computeren kræver, at man sidder ret oprejst i sædet. Det tror jeg dog lige jeg overlever.

Til gengæld er strømstik ved alle pladser (et til hver, endda) lækkert, vinduerne virker større og kupéen er lys og indbydende. Stolene er behagelige, om end en smule hårdere end i IC3-togene. Alt i alt er jeg positivt overrasket, og jeg glæder mig til IC4-togene indsættes på mine daglige afgange.

Remember remember the 1st of December

Så sker det! DSB indsætter IC4-tog i daglig drift mellem Århus – Aalborg (det har de vist gjort før), samt Århus – København (hvilket må betyde, at de nu er godkendt til at passere Storebælt). Fra 1. december er IC4-toget en del af DSB’s køreplaner.

DR Nyheder skriver:

De nye tog kommer til at køre efter følgende køreplan: InterCity-tog fra Århus H klokken 5.43 med ankomst til Lindholm klokken 7.25. IntercityLyn-tog fra Aalborg klokken 8.59 med ankomst til Københavns Hovedbanegård klokken 13.29 og med afgang fra København klokken 19.50 og ankomst til Århus klokken 22.51.

Det ser ud til at jeg må arbejde længe en aften og tage toget 19:50.