For fem år siden steg jeg på toget fra Odense Banegård med et pendlerkort i lommen, og siden da har jeg næsten fem gange ugentligt taget turen til og fra København. Det er stadig skønt.
Og ja, dette indlæg er naturligvis skrevet i toget. 
Efterhånden betaler jeg ca. 3.800,- pr måned for mit pendlerkort. Jeg har for nylig fået råd til at købe et DSB Årskort, og det kommer til at give mig en fornuftig besparelse hver måned.
Årskortet giver mulighed for at rejse frit i hele Danmark – som DSB skriver:
Du kan frit benytte alle tog i hele landet, og du kan stige på alle by-, lokal-, regional- og X-busser i Danmark i 6 eller 12 måneder.
Årskortet koster 21.000,- for seks måneder og 37.000,- for 12 måneder. Hvis jeg køber for 12 måneder, sparer jeg ca. 800,- pr måned, og dertil får jeg mulighed for at besøge familie og venner i hele landet uden at det koster en krone.
Til gengæld binder jeg mig så til at pendle i minimum et år fremover – men eftersom jeg snart har pendlet i fem år, går det nok. Når mit nuværende månedskort udløber d. 8. juli, bliver årskortet købt.
Det er nu fire år siden jeg begyndte at pendle, så det er tid til årets statistik:
Gad vide hvornår det stopper?
Jeg har for nylig været nødsaget til at udskifte min gode, gamle Lenovo N200 3000 med en ny bærbar PC, da den pludselig gik i stykker.
Da jeg, som bekendt, pendler en del kilometer årligt, har det være vigtigt, at den bærbare er så portabel som muligt, samtidig med, at den kan fungere som primær arbejdsmaskine på kontoret. Jeg mener nu at have fundet den perfekte, bærbare pendler-PC, så det vil jeg skrive lidt om.
Det er nu tre år siden jeg begyndte at pendle. Lidt statistik:
Puha! Og nej, jeg er stadig ikke rigtig træt af det.
Når man sidder i toget og kigger ud på det danske vinterlandskab, ønsker man engang imellem, at de danske vejrguder kunne sparke lidt gang i snemaskinen. Så kunne man nemlig få lov til at se en rigtig sneplov i aktion.
Min kollega Christian og jeg tog toget fra København H kl. 19:50, og det har lige passeret Nyborg. Desværre steg Christian af i Høje Taastrup, så han nåede ikke at opleve alle de vilde ting jeg var udsat for.
Hvilket var absolut intet. Turen gik som den plejer, yderst komfortabel, hurtig og til tiden. Jeg har dog bemærket, at bord-højden er en smule højere end i IC3-togene, så tastearbejdet på computeren kræver, at man sidder ret oprejst i sædet. Det tror jeg dog lige jeg overlever.
Til gengæld er strømstik ved alle pladser (et til hver, endda) lækkert, vinduerne virker større og kupéen er lys og indbydende. Stolene er behagelige, om end en smule hårdere end i IC3-togene. Alt i alt er jeg positivt overrasket, og jeg glæder mig til IC4-togene indsættes på mine daglige afgange.
Så sker det! DSB indsætter IC4-tog i daglig drift mellem Århus – Aalborg (det har de vist gjort før), samt Århus – København (hvilket må betyde, at de nu er godkendt til at passere Storebælt). Fra 1. december er IC4-toget en del af DSB’s køreplaner.
DR Nyheder skriver:
De nye tog kommer til at køre efter følgende køreplan: InterCity-tog fra Århus H klokken 5.43 med ankomst til Lindholm klokken 7.25. IntercityLyn-tog fra Aalborg klokken 8.59 med ankomst til Københavns Hovedbanegård klokken 13.29 og med afgang fra København klokken 19.50 og ankomst til Århus klokken 22.51.
Det ser ud til at jeg må arbejde længe en aften og tage toget 19:50.
Det er lidt skægt – for to år siden ændrede DSB regler, så det ikke længere var muligt at købe billet i toget. Alligevel rejser jeg ugentligt med passagerer, der beder om at købe billet, når kontrolløren kommer gennem toget, og hver eneste gang ender det med en diskussion om hvor urimelige reglerne er, hvor dumme DSB er, og hvor meget passageren har tænkt sig at klage.
Jeg forstår det ikke – er det virkelig så slemt at vente 30 minutter på det næste tog? Åbenbart.
Men det går nok. Det kunne nemlig være værre.
Jeg er medejer af et firma, der tidligere har haft til huse ca. 100 m fra København H – det har gjort min transport dejligt let, da det har taget mig nogle få minutter at komme fra toget til arbejdet. Det ændrer sig dog nu – vi er flyttet ud på Nørrebro, og jeg får dermed ca. 2 km yderligere på arbejde.
Jeg har ellers tidligere argumenteret for, at minimal transport før og efter togturen er yderst vigtigt, hvis man ikke skal blive træt af at pendle. Jeg tror dog jeg overlever turen – jeg indkøber en cykel, så jeg ikke er afhængig af busser, og eftersom jeg er et sandt lyn på den to-hjulede, forkorter det formentlig kun min arbejdsdag med nogle minutter. Jubel.
Nå ja, og så er det i morgen en stor dag – præcis to år siden jeg påbegyndte min pendling mellem Odense og København. Sidste år lavede jeg lidt statistik, og den vil jeg opdatere og udvide:
Ikke dårligt, hva’?