Jf. Politiken har Trafikstyrelsen nu godkendt IC4-togene til “blandet trafik uden passagerer”. Jeg antager det betyder, at vi snart kan se dem drøne mellem Århus og Aalborg, mens de tester, at alt er sikkert og godt nok til passagererne. Hermed kommer vi et lille skridt nærmere en endelig godkendelse af IC4-togene, så vi kan få glæden af at drøne rundt i dem. Skønt.
DSB har en hel sektion om IC4-toget, og det ser faktisk rigtig pænt ud. Bordene ser ud til at blive en smule større (de skal vel følge med størrelsen på de bærbare, der skal stå på dem 
), sæderne ser mere behagelige ud (dog ikke oplagte til de, der lægger sig på tværs af to og sover, hvilket sådan set kun glæder mig) og designet er pænt. Jeg glæder mig til første tur, specielt fordi DSB efter sigende installerer WiFi i disse togsæt.
Monthly Archive for February, 2007
Nogen af jer har måske bemærket den lille, gule prik, der nogen gange er ved siden af “Kan være reserveret”-skiltet i IC-togene. Efter at have overhørt en samtale mellem en togfører og en passager, kan jeg nu afsløre formålet. Breaking news og så videre.
Prikken bruges til at identificere, om en plads er reserveret på et senere tidspunkt på strækningen. Kører toget f.eks. fra København til Århus, og er pladsen reserveret fra Høje Taastrup, vil der, indtil Høje Taastrup stå “Kan være reserveret”, suppleret med den famøse, gule prik, over pladsen. Først i Høje Taastrup skifter teksten og viser den reelle reservation.
Så vidt jeg kunne forstå på togføreren, så er dette ny praksis – og en irriterende praksis, efter min mening. Jeg kan lige så godt sætte mig på en plads, der først er reserveret fra Fredericia, når jeg nu skal af i Odense, men prikken fortæller mig jo ikke hvorfra pladsen er reserveret – det kan være Høje Taastrup, hvilket betyder, at jeg skal finde mig en anden plads når den retmæssige “ejer” stiger på, eller det kan være Vejle, hvilket giver min musculus gluteus maximus (den store muskel på ballen, har jeg lært – hvem siger det ikke er nyttigt at date en medicinstuderende?!) hvile på hele turen.
Jeg undres, så nu har jeg skrevet en e-mail til DSB. Hvis det går som det plejer, får jeg nok svar i april. Har jeg nævnt, at det er en ting ved DSB, som rent faktisk irriterer mig? De er møg-langsomme til at besvare e-mails. Nå, nok om det, jeg vender tilbage når DSB svarer.
Medierne er nu også ude med kritik af DSB’s rejsetidsgaranti – Ekstra Bladet, Politiken og epn.dk har i dag artikler om rejsetidsgarantien, hvor de kommer omkring ca. samme problematik, som jeg nævnte i begyndelsen af januar, nemlig at udregningsmetoden ikke ligefrem er rimelig overfor pendlerne. Problemet har, jvf. Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet, været vendt da rejsetidsgarantiens bestemmelser blev forhandlet før indførslen af denne. Hvorfor DSB ikke har accepteret problemet dengang, kan man kun undre sig over.
Artiklerne nævner desuden, at kun 5% af pendlerne er tilmeldt rejsetidsgarantiordningen. Årsagen siges at være udregningsmetoderne for kompensationen, der ikke er gennemskuelige. Jeg har dog svært ved at forstå personer, der mener det er årsag til ikke at tilmelde sig. Beregningen foregår jo fuldstændig automatisk, så man behøver ikke forstå systemet for alligevel at få kompensation. Den del af det har DSB nu gjort udmærket.
Normalt skal der meget til at irritere mig, når jeg rejser i tog. Få ting bringer dog mit pis i kog, herunder personer, der taler i en hvilke-kupé, forældre, der ikke har styr på deres børn, og personer, der optager 3/4 af benpladsen. Jeg er ca. 185 cm høj, så ca. halvdelen af benpladsen under bordet i et IC3-tog er ca. hvad jeg har brug for for at sidde behageligt.
Netop nu sidder jeg overfor en ung mand, der har sovet siden afgangen fra Odense. Fred med det, det skal han have lov til, men når han optager mere end halvdelen af benpladsen, så irriteres jeg en smule. Jeg har derfor siddet ganske diskret og prøvet at sparke let til hans ben i håbet om, at det kunne vække ham. Intet virker. Jeg er naturligvis dybt konfliktsky, så det med rent faktisk at prikke til ham og bede ham trække benene til sig, ligger langt over hvad jeg formår. Jeg må derfor stilles tilfreds med glæden over de blå mærker han vil opdage senere i aften og undre sig over. Mmmmmm.