Om at pendle

Min skønne kæreste kom ind på medicinstudiet i Odense i februar 2006 – da jeg i de foregående 3 års tid havde drevet firma i København sammen med Christian og Oscar, var der derfor kun en mulighed, da vi besluttede os for at flytte sammen: Jeg måtte pendle. 🙂
Jeg har besluttet mig at skrive lidt om fordele og ulemper samt de erfaringer jeg har gjort mig, så det kan komme andre til gode. At pendle 3 timer om dagen er nemlig ikke nødvendigvis et rent helvede.

  • Min situation
  • Betaling
  • Afgang, ankomst, forsinkelser og DSB
  • Fordele
  • Ulemper
  • Tips

Min situation

Først lidt om mig: Jeg er mand, 25 år, uddannet multimediedesigner i Ikast, startede virksomheden GMTA ApS i oktober 2003 med to gode venner fra København og tog fuldtidsarbejde i virksomheden TBWA\PLAY i oktober 2005. I juni 2007 sagde jeg op hos PLAY og gik på fuld tid i GMTA.
Jeg har datet min kæreste Mette siden august 2001, og i sommeren 2006 blev vi enige om at vi burde flytte sammen. Hun studerer medicin i Odense og da hendes skoletider er meget skiftende, blev vi enige om at jeg var den, der bedst kunne pendle.
GMTA’s kontor ligger i København, så jeg kommer ikke uden om at skulle til byen alle hverdage i ugen. Heldigvis er vi ret fleksible mht. hjemmearbejde, så engang imellem arbejder jeg hjemmefra. Da vi arbejder med IT, og jeg er udstyret med en bærbar computer, kan jeg også få arbejdet en del i toget hver dag – faktisk giver mine 3 timers rejsetid mig ca. 2 timers ekstra arbejdstid dagligt.

Betaling

Et pendlerkort koster månedligt 3800,- fra Odense st. til Nørreport st. De 320 km rejse hver dag giver dog et pænt fradrag på mellem 75.000 og 90.000 årligt afhængig af hvor lang ferie man holder m.v. Dette betyder, at det på grund af fradraget er meget billigt for mig at pendle hver dag. Besøg SKATs hjemmeside for at regne ud hvad du kan få i fradrag.

Jeg har, efter nogle års pendling, besluttet at købe et DSB Årskort i stedet. Det koster i skrivende stund 39.000,-, og lader mig rejse ubegrænset med tog, by/lokal-, regional- og X-busser i hele Danmark. Den månedlige pris bliver 3.250,-, og så kan jeg oven i købet besøge familien til jul uden at skulle købe billet.

Afgang, ankomst, forsinkelser og DSB

Jeg tager normalt lyntoget fra Odense 8:07 hver morgen, hvilket betyder at jeg skal hjemmefra ca. 8:00. Toget skal, ifølge planen, ankomme i København kl. 9:23, men det er ikke altid dette holder. Vi er dog sjældent mere end 5 – 10 minutter forsinkede.
Til daglig kan jeg oftest forlade arbejde en halv time før tid, så jeg kan nå lyntoget kl. 16:50 fra København. Det bør være i Odense kl. 18:07, men igen kan det være upræcist. Jeg er normalt hjemme ca. 18:20.
Forsinkelser optræder faktisk utroligt sjældent. Jeg er ganske imponeret over DSBs evne til at holde planen på trods af arrangementet med BaneDanmarks ansvar for skinner samt disses generelle tilstand. Skulle toget blive forsinket, er DSB gode til at informere, enten via højttalerkald i toget eller på skærmene på stationerne. Det betyder, at jeg kan holde kæresten godt opdateret med hvornår jeg kommer hjem, hvilket hun vist sætter pris på. 🙂

Fordele

  • Rejsetiden giver mig god mulighed for at få lavet en del arbejde, og med et par høretelefoner i ørerne, er turen faktisk ganske uforstyrret.
  • Huslejen i Odense er meget lavere end i København. Kæresten og jeg lejer 4 værelser (105 kvm) til 6250,- pr. måned inkl. vand og varme, hvilket vist er nogle tusinde lavere end i København.

Ulemper

  • Jeg skal op kl. 6:15 hver morgen, hvis jeg gerne vil spise morgenmad med kæresten. Dropper jeg morgenmaden, kan jeg vente til kl. 6:55 med at stå op. Det er godt nok tidligt! 🙁
  • Det kan være frustrerende at kunne se frem til 1½ time i tog når en lang arbejdsdag er ovre.
  • Med mindre man har noget fornuftigt at bruge tiden i toget til (at sove tæller også), kan turen føles som spildtid.

Tips

  • Det er yderst sjældent man har brug for pladsbillet, selv fredag eftermiddag er det sjældent et problem at finde ledige pladser.
  • Pladsbilletter kan bestilles helt frem til afgangstidspunktet og kan afhentes i automater på stationerne. Man har dermed mulighed for at vurdere situationen på perronen, hvis man er der nogle minutter før, og ringe 70131415 hvis det ser ud som om pladsbillet er nødvendig. Som pendler kan man købe pendlerpladser til 10 kr.
  • Skal man have den mindste chance for at arbejde eller sove, er gode høretelefoner eller ørepropper nødvendige. Jeg kan anbefale in-ear-høretelefoner – de blokerer udefrakommende støj godt, så man ikke skal skrue højt op for at overdøve larmen omkring en.
  • Sørg for at have en forstående arbejdsplads! Forsinkelser kan forekomme, og det er ikke sikkert man kan finde en afgang, der ankommer til bestemmelsesstedet så alt passer perfekt.
  • Personligt ville jeg ikke have overskud til turen, hvis jeg ikke havde meget kort transport til og fra hver station samt nul skift på turen. Jo mindre spildtid, jo færre frustrationer.
  • Gør brug af lyntog – tidsbesparelsen er ikke den vigtige faktor, manglen på stop og dermed forstyrrelser er langt vigtigere. Desuden er det rart at vide, at man er garanteret plads fra Høje Taastrup til Odense, hvis ingen har henvendt sig og kapret pladsen med en pladsbillet nogle minutter efter afgang fra Høje Taastrup.
  • Skal du cykle til eller fra stationen, kan det anbefales at undersøge om de har mulighed for aflåst cykelparkering. Jeg giver 250 kr. for adgang til den opvarmede cykelkælder på Odense Banegård i 6 måneder, hvilket er rigtig rart når sneen falder eller efterårsstormene hærger.
  • Pendler-kort til DSB 1′ giver DSB-garanteret plads på alle afgange. Det koster ca. 1500,- mere pr. måned, men for nogen (ikke mig :)) er det sikkert pengene værd.
  • Vær rar overfor DSB-personalet! Nogen synes at have den holdning, at det er den enkelte ansattes skyld, hvis toget er forsinket samt at alle tog “sgu altid er forsinkede” – det er sjovt nok ikke tilfældet. 🙂

Har du spørgsmål til at være pendler, så skriv endelig – kontaktinfo finder du her.

10 Responses to “Om at pendle”


  • Hej, jeg går og overvejer at flytte til Odense og pendle til Roskilde hver dag. Men for at kunne udregne godtgørelsen, skal jeg bruge antal km jeg vil komme til at rejse om dagen. Hvordan regnede du ud hvor langt du rejser?

  • Hej Tino,

    Reglerne fra Skat er, at du får fradrag for den afstand du ville rejse, hvis du kørte i bil.

    På årsopgørelsen udregner Skat automatisk en rute, men det er ikke nødvendigvis den hurtigste, korteste eller mest praktiske rute for dig at køre – hvis du skulle køre i bil og ikke tog toget.

    Jeg har fundet en rute, jeg ville køre i bil, som giver mig ca. 330 km pr dag. Det er mere end Skats forslag, men i forhold til min arbejdsplads’ placering med omgivende, ensrettede veje osv., så passer den bedst, da den får mig hurtigst på arbejde.

    Når du udfylder din årsopgørelse, sletter du bare Skats oplæg og indtaster dine egne kilometertal.

    Held og lykke med pendlingen. 🙂

  • Hej David

    Jeg står og skal til at pendle mellem Viborg og Ålborg.
    Men jeg så vidt jeg kan se på skats hjemmeside, så er man ikke omfattet af befordringsfradrag hvis man bruger offentlig trafik. Men at dømme efter din beskrivelse, så får du fradrag selvom du bruger toget.
    Er det bare mig, der har misforstået?

    Mange hilsner Morten

  • Hej Morten,

    Du får fradrag selv om du rejser med offentlig transport. Udregningen er baseret på transport med bil, men fradraget gælder så længe du kan dokumentere rejsen. Derfor skal du gemme de pendlerkort du køber i tre år efter rejsen, så du kan dokumentere rejsen hvis Skat henvender sig.

    /David

  • Hej David.
    Jeg overvejer at begynde at pendle fra Odense til København. Jeg kan ikke helt forstå at du skriver du kun betaler 3510 kr om måneden for et pendlerkort? når jeg søger på dsb hjemmeside får jeg nogle helt andre og meget dyrere priser. Vil du evt sende et link til der hvor du køber dit pendlerkort?

  • Hey,

    Jeg står i den lidt mærkelige situation at jeg overvejer at pendle fra Taastrup til Århus.

    Problemet er at skat giver mig en rute i bil, som er cirka 100km x 2 fordi den mener at jeg tager færgen. Taastrup -> færgeleje = 100km.

    Men i virkeligheden rejser jeg 290km x 2 hver dag.

    Så er det skats bilrute, eller den rute jeg i virkeligheden tager, som gælder?

    Og hvis skat mener at transport middel er ligegyldigt, hvorfor bruger de så (bil)ruteplan istedet for at tegne en streg i fugleflugt for at simulere fly som transportmiddel? Det er jo selvmodsigende.

    Og antaget at jeg kan få de 580km jeg rejser registreret som fradagsgyldige, får jeg så stadig de 160-180k i fradrag om året eller bliver det nedjusteret til prisen for et pendlerkort/årskort (40k eller 53k på first).

    Mange spørgsmål, håber du måske har lidt viden på det! Skat.dk’s side er ret grå på det område.

    Og udover det, tak for en god blog på det. Feel free to reply on mail instead, if you wish 🙂

    Mvh

  • Hej JJ,

    Du kan få fradrag for den rute, du konkret tager – SKAT foreslår en rute, men det er den rute, du vælger, der er afgørende, indenfor rimelighedens grænser, naturligvis. Du skal kunne dokumentere hvorfor din rute er “bedst”, f.eks. fordi den er kortere, går uden om steder, hvor der typisk er kø, eller lignende, eller fordi du tager toget i stedet for at køre. 🙂

    Mit bud er, at SKAT kommer til at bede om dokumentation for din kørsel, når afstanden er så stor hver dag. Sørg for at gemme årskortet, og gem også f.eks. bankudskrifter, hvor man kan se jævnlige køb i både Taastrup og Århus. Jeg ved ikke om en erklæring fra arbejdsgiver på, at du møder på arbejde i Århus hver dag, er nok – jeg ville nok kontakte SKAT og bede dem fortælle lidt om dokumentationskravet.

    God fornøjelse med pendlingen. 🙂

    /David

  • Hej! Jeg overvejer at flytte over til min veninde i Odense, og i den forbindelse vil jeg skulle arbejde i København.

    Jeg kan se du skriver længere oppe mht. dokumentation, men hvad hvis jeg f.eks. kun er i Odense, enkelte dage, lad os sige 3 ud og ugens 5 dage. hvordan skal jeg så sætte fradrag osv?

    Tak. 🙂

  • Hej BJ,

    Du får fradrag for de dage, du pendler – altså, de dage, du er i Odense. Du indberetter et samlet antal arbejdsdage samt kilometer på årsopgørelsen, og ud fra det beregnes det endelige fradrag.

    Du kan blive bedt om at dokumentere dine rejsedage, så sørg for at have styr på dem. Hvordan dokumentationen præcis skal fremlægges, ved jeg ikke – jeg gemmer mine pendlerkort, og regner med det er nok. 🙂

    /David

  • Hej David,

    Jeg overvejer lidt samme scenarie som dig, blot fra sydsjælland, men ca. Samme tid – jeg tror dog endnu ikke der findes internet i de tog og arbejder jævnligt med fortroligt indhold hvilket nok ikke harmonere i et tog – derfor er mit spørgsmål om det ville fungere for dig hvis du ikke kunne arbejde i toget? – tænker du trækker de ca. 2 timer fra din normale tid i kbh? 🙂

Leave a Reply

Newsletter

Join our mailing list to keep up with news and interesting stories


Hide this