Den undseelige prik 2

Nu har jeg fået svar fra DSB på spørgsmålet om den undseelige prik.

Jeg sendte følgende e-mail til DSB:

Hej,

Under en togrejse for nogle dage siden overhørte jeg en samtale mellem en togfører og en rejsende. Togføreren fortalte, at en prik ved siden af “Kan være reserveret”-teksten over pladserne indikerer, at pladsen er reserveret senere pÃ¥ strækningen. AfgÃ¥r toget fra København H, og er pladsen reserveret fra Korsør, vil der altsÃ¥ blot stÃ¥ “Kan være reserveret” (samt den famøse prik) indtil Korsør, hvorefter teksten skifter.
Er det korrekt? Så vidt jeg kunne forstå på togføreren, så er det ny praksis, og jeg må sige, at den undrer mig en del. Hvis jeg skal rejse fra København H til Slagelse, er det da yderst praktisk for mig at vide, at pladsen først er reserveret fra Korsør, for så kan jeg lige så godt indtage den til jeg skal af. Er pladsen derimod reserveret fra Roskilde, ville jeg i stedet se mig om efter en anden, så jeg ikke risikerer at skulle flytte mig.

Hvad er grundlaget for beslutningen om at skjule hvorfra en plads er reserveret indtil den station, hvor reservationen er gældende?

De bedste hilsner
David Mc Nally

DSB svarede i dag:

Tak for din henvendelse af 18. februar 2007.

Den første reservation som er indlagt i reservationssystemet vil altid blive vist i displayet. Er der en reservation senere pÃ¥ strækningen, vil det være indikeret med en prik efter den reservation som allerede stÃ¥r skrevet. Der kan opstÃ¥ fejl i systemet hvor reservationen ikke kan aflæses i displayet pÃ¥ bagagehylden, men det er heldigvis ikke sÃ¥ tit. I de tilfæde vil der stÃ¥ ‘Kan være reserveret’. Kan computeren ikke finde ud af hvor toget er henne pÃ¥ strækningen, bladres der ikke videre og reservationen vil ikke kunne læses i displayet. En løsning pÃ¥ dette er, at togets computer bliver lukket ned og stsrtet op igen, hvorefter satellit og togets computer igen kan ‘tale sammen’. Det tager noget tid, og gøres derfor kun nÃ¥r der tidsmæssigt er plads til det, da det ikke kan gøres under kørsel.

Med venlig hilsen

Mette Frederiksen
DSB Kundecenter
Kundeservice
Postboks 340
0900 KHC

Personligt synes jeg egentlig ikke mit spørgsmÃ¥l bliver besvaret, eller ogsÃ¥ tager Kundeservice ikke toget særlig ofte. Jeg tror jeg vil til at tælle hvor ofte jeg støder pÃ¥ reservationer, der gælder fra en station efter den jeg stiger pÃ¥ pÃ¥… pÃ¥… pÃ¥?

Men yay, i det mindste svarede de! Og ikke specielt langsomt endda! Jeg kan godt lide DSB.

IC4-tog lidt nærmere godkendelse

Jf. Politiken har Trafikstyrelsen nu godkendt IC4-togene til “blandet trafik uden passagerer”. Jeg antager det betyder, at vi snart kan se dem drøne mellem Ã…rhus og Aalborg, mens de tester, at alt er sikkert og godt nok til passagererne. Hermed kommer vi et lille skridt nærmere en endelig godkendelse af IC4-togene, sÃ¥ vi kan fÃ¥ glæden af at drøne rundt i dem. Skønt.
DSB har en hel sektion om IC4-toget, og det ser faktisk rigtig pænt ud. Bordene ser ud til at blive en smule større (de skal vel følge med størrelsen på de bærbare, der skal stå på dem :)), sæderne ser mere behagelige ud (dog ikke oplagte til de, der lægger sig på tværs af to og sover, hvilket sådan set kun glæder mig) og designet er pænt. Jeg glæder mig til første tur, specielt fordi DSB efter sigende installerer WiFi i disse togsæt.

Den undseelige prik

Den undseelige prikNogen af jer har mÃ¥ske bemærket den lille, gule prik, der nogen gange er ved siden af “Kan være reserveret”-skiltet i IC-togene. Efter at have overhørt en samtale mellem en togfører og en passager, kan jeg nu afsløre formÃ¥let. Breaking news og sÃ¥ videre.

Prikken bruges til at identificere, om en plads er reserveret pÃ¥ et senere tidspunkt pÃ¥ strækningen. Kører toget f.eks. fra København til Ã…rhus, og er pladsen reserveret fra Høje Taastrup, vil der, indtil Høje Taastrup stÃ¥ “Kan være reserveret”, suppleret med den famøse, gule prik, over pladsen. Først i Høje Taastrup skifter teksten og viser den reelle reservation.

SÃ¥ vidt jeg kunne forstÃ¥ pÃ¥ togføreren, sÃ¥ er dette ny praksis – og en irriterende praksis, efter min mening. Jeg kan lige sÃ¥ godt sætte mig pÃ¥ en plads, der først er reserveret fra Fredericia, nÃ¥r jeg nu skal af i Odense, men prikken fortæller mig jo ikke hvorfra pladsen er reserveret – det kan være Høje Taastrup, hvilket betyder, at jeg skal finde mig en anden plads nÃ¥r den retmæssige “ejer” stiger pÃ¥, eller det kan være Vejle, hvilket giver min musculus gluteus maximus (den store muskel pÃ¥ ballen, har jeg lært – hvem siger det ikke er nyttigt at date en medicinstuderende?!) hvile pÃ¥ hele turen.

Jeg undres, så nu har jeg skrevet en e-mail til DSB. Hvis det går som det plejer, får jeg nok svar i april. Har jeg nævnt, at det er en ting ved DSB, som rent faktisk irriterer mig? De er møg-langsomme til at besvare e-mails. Nå, nok om det, jeg vender tilbage når DSB svarer.

Kritik af DSB’s rejsetidsgaranti

Medierne er nu ogsÃ¥ ude med kritik af DSB’s rejsetidsgaranti – Ekstra Bladet, Politiken og epn.dk har i dag artikler om rejsetidsgarantien, hvor de kommer omkring ca. samme problematik, som jeg nævnte i begyndelsen af januar, nemlig at udregningsmetoden ikke ligefrem er rimelig overfor pendlerne. Problemet har, jvf. Claus Jørgensen fra ForbrugerrÃ¥det, været vendt da rejsetidsgarantiens bestemmelser blev forhandlet før indførslen af denne. Hvorfor DSB ikke har accepteret problemet dengang, kan man kun undre sig over.

Artiklerne nævner desuden, at kun 5% af pendlerne er tilmeldt rejsetidsgarantiordningen. Ã…rsagen siges at være udregningsmetoderne for kompensationen, der ikke er gennemskuelige. Jeg har dog svært ved at forstÃ¥ personer, der mener det er Ã¥rsag til ikke at tilmelde sig. Beregningen foregÃ¥r jo fuldstændig automatisk, sÃ¥ man behøver ikke forstÃ¥ systemet for alligevel at fÃ¥ kompensation. Den del af det har DSB nu gjort udmærket. 🙂

Irritationsmomenter i tog

Normalt skal der meget til at irritere mig, når jeg rejser i tog. Få ting bringer dog mit pis i kog, herunder personer, der taler i en hvilke-kupé, forældre, der ikke har styr på deres børn, og personer, der optager 3/4 af benpladsen. Jeg er ca. 185 cm høj, så ca. halvdelen af benpladsen under bordet i et IC3-tog er ca. hvad jeg har brug for for at sidde behageligt.

Netop nu sidder jeg overfor en ung mand, der har sovet siden afgangen fra Odense. Fred med det, det skal han have lov til, men når han optager mere end halvdelen af benpladsen, så irriteres jeg en smule. Jeg har derfor siddet ganske diskret og prøvet at sparke let til hans ben i håbet om, at det kunne vække ham. Intet virker. Jeg er naturligvis dybt konfliktsky, så det med rent faktisk at prikke til ham og bede ham trække benene til sig, ligger langt over hvad jeg formår. Jeg må derfor stilles tilfreds med glæden over de blå mærker han vil opdage senere i aften og undre sig over. Mmmmmm.

Sne!

Som nedenstÃ¥ende billede vist tydeligt viser, var dagen i dag første tur over bæltet med sne pÃ¥ skinnerne. Jeg er lidt splittet mht. sne – det er ca. lige sÃ¥ hyggeligt at se pÃ¥ som et godt tordenvejr, men det nydes bedst sÃ¥ længe man sidder godt gemt bag en rude med en stor kop varm kakao ved hÃ¥nden.

Sne over land De første timer pÃ¥ gader og stræder er det skægt at gÃ¥ rundt i, men sÃ¥ snart udstødningsrøg og sneryddere har rodet godt rundt og gjort det hele til en sort masse, sÃ¥ bliver det bare irriterende og grimt. Derfor er jeg ogsÃ¥ glad for min daglige togtur, for her drøner vi afsted mellem marker og skove, hvor sneen fÃ¥r lov at ligge temmelig urørt. DSB ser desuden ud til at klare problemet udmærket – der er godt nok heller ikke faldet for mange centimeter endnu.

Igen i år tror jeg jeg vedtager, at jeg godt kan lide sne.

Første uge med ny køreplan

Som bekendt har DSB i et stykke tid været nødt til at køre med sænket hastighed pÃ¥ nogen strækninger rundt omkring i landet. sÃ¥ derfor har de med køreplansændringen 8. januar taget højde for dette problem. Det betyder, at mit tog ikke længere kører kl. 7:34 (godt jeg nÃ¥ede at fÃ¥ købt domænet!), men i stedet kl. 7:29. Det tog, der tidligere kørte kl. 7:29, er nu flyttet til 7:20, og er Ã¥benbart blevet en bastard af et lyntog, der stopper i bÃ¥de Nyborg og Slagelse – men ikke Høje Taastrup. Meget, meget mærkeligt!

En anden skøn ændring DSB har indført er totalt røgfri tog. For et Ã¥rs tid siden skar de antallet af rygerpladser ned til smÃ¥ 10% og hævede pladsbillet-prisen for disse pladser til 30 kr. – nu har de sÃ¥ skrottet alle rygerpladser. Personligt brokker jeg mig ikke, jeg har altid været ikke-ryger og hadet at passere rygerkupéen, men det er ganske tydeligt, at nogen savner pladserne. NÃ¥r jeg stiger af i Odense om aftenen, følges jeg ofte af en lille gruppe nikotinhungrende passagerer, der bruger de to minutters stop pÃ¥ at fÃ¥ deres fix.

Alt i alt opvejes ændringerne i køreplanen og det faktum, at min nattesøvn er forkortet med 5 minutter, til fulde af glæden over de forsvundne rygerpladser. Skønt! 🙂

Nu med kompensationskonto

SÃ¥ fik DSB lanceret deres kompensationsordning til pendlere. Den er ikke helt som jeg gerne havde set, men den er der og jeg er tilmeldt.

Information om ordningen kan findes her, men kort fortalt udregner DSB hver måned den procentmæssige forsinkelse på den strækning man har angivet af man pendler på, og udbetaler kompensation ud fra dette.

På strækningen København H > Odense forventer DSB, at 88% af alle tog er rettidige. Hvis rettidigheden i en måned er f.eks. 85%, udbetaler DSB 3% af prisen på et månedskort til alle pendlere, der er tilmeldt på strækningen. I mit tilfælde vil det give 103,50 DKR. Ikke en imponerende udbetaling, men man må jo tage hvad man kan få.

Problemet med ordningen er, at jeg i en måned, teoretisk set, kan blive ramt af 100% af de forsinkelser, som DSB oplever på strækningen. I så fald vil kompensationen være latterligt lav i forhold til det samlede timeantal jeg bruger på forsinkelserne. Til gengæld kan jeg have en god måned og få kompensation for forsinkelser jeg ikke har oplevet. Umiddelbart meget rimeligt?
Tjaeh, hvis man ignorerer, at langt de fleste forsinkelser formentlig opstår mellem 6 og 9 om morgenen samt 16 og 19 om aftenen, hvor langt de fleste pendlere rejser. Skulle ordningen være rimelig, burde pendlerkompensation udregnes på basis af pendlertog, og ikke blot alle afgange på strækningen.
Nå, vi må jo se hvordan ordningen kommer til at fungere. Første udbetaling finder sted i april, og jeg rapporterer når det sker.

Ring til DSB

DSB er herlige – de tilbyder døgnbemandet kundeservice pÃ¥ 7013 1415. Dermed kan man nÃ¥r som helst ringe og bestille pladsbillet eller fÃ¥ køreplansoplysninger.

Desværre har DSB investeret i et irriterende telefonkø-system, som favoriserer DSB 1′-rejsende, sÃ¥ man lærer hurtigt at trykke 1 og dernæst 2 for at komme igennem til køreplanen. Systemet til køreplansoplysninger er for øvrigt ganske fremragende. Det har stemmegenkendelse og man slipper derfor for at bruge en tilfældig medarbejders tid pÃ¥ ligegyldige ting.

Personlig kundebetjening kommer man igennem til via 1 og 4. Billetter kan bestilles og betales med Dankort over telefonen, men personligt ringer jeg næsten altid med mindre end 2 timers varsel nÃ¥r jeg skal bruge pladsbillet, og sÃ¥ er det ikke sÃ¥ interessant. I stedet henter jeg billetten i automaterne pÃ¥ stationen. 🙂

Kompensation til pendlere – endelig!

Så skete det endelig! DSB, Bane Danmark og regeringen er blevet enige om, at pendlere nu kan få kompensation ved forsinkelser, lige som almindelige rejsende har kunnet det i nogle måneder. Jeg har ingen anelse om hvordan kompensationsordningen rent praktisk kommer til at fungere, da ingen rent faktisk har oplyst om det i nogen af de artikler jeg er faldet over, men det bliver nu godt alligevel. Som jeg tidligere har nævnt, oplever jeg ikke voldsomt mange forsinkelser, men når det sker, er det nu rart at vide, at man kan få en lille skilling for sin ulejlighed.

Læs mere om DSB’s Rejsetidsgaranti her.